Brug midterste TrackPoint-klikknap

  Midterste TrackPoint-klikknap

 


Brug den midterste TrackPoint-klikknap til at blade gennem dokumenter eller websider eller til at aktivere et forstørrelsesglas, som forstørrer objekter på skærmen.



Brug den midterste TrackPoint-klikknap til bladring
Brug den midterste TrackPoint-klikknap til at aktivere forstørrelsesglasset
Hurtig skift eller deaktivering af den midterste TrackPoint-klikknaps funktion
Justér indstillingerne for den midterste TrackPoint-klikknap

 

 

 

 

Brug den midterste TrackPoint-klikknap til bladring

 

  1. Placér pilmarkøren i det dokument eller på den webside, du vil blade i.

     

  2. Tryk på den midterste TrackPoint-klikknap, og hold den nede. Bladringsikonen vises i stedet for pilmarkøren for at angive, at TrackPoint-bladringsfunktionen er aktiveret.

     

  3. Du blader i dokumentet eller på websiden ved fortsat at trykke på den midterste TrackPoint-klikknap og holde den nede, mens du trykker på den lille røde knap i den retning, du vil blade. Du kan blade lodret og vandret.

     

Animation: Animation af TrackPoint-bladring.

 

Bemærk: Jo hårdere du trykker på den lille røde knap, jo hurtigere blader du i dokumentet eller på websiden. TrackPoint-bladring blader også i dokumentet eller på websiden umiddelbart under markøren på skærmen. Det betyder, at du kan blade i dokumenter eller på websider bag ved det aktive programvindue.

 

 

 

Brug den midterste TrackPoint-klikknap til at aktivere forstørrelsesglasset

 

  1. Placér markøren på den del af skærmen, du vil forstørre.

     

  2. Tryk på den midterste TrackPoint-klikknap, og hold den nede. Vinduet med forstørrelsesglasset åbnes og forstørrer området på skærmen under markøren. Ikonen for forstørrelsesglasset vises også på skærmen for at angive, at TrackPoint-forstørrelsesglasset er aktiveret.

     

  3. Du placerer forstørrelsesglasset på en anden del af skærmen ved at trykke på den lille røde knap i den retning, du vil flytte forstørrelsesglasset, samtidigt med at du fortsætter med at trykke på den midterste TrackPoint-klikknap og holde den nede.

     

Animation: Animation af TrackPoint-forstørrelsesglasset.

 

Bemærk: Du lukker vinduet med forstørrelsesglasset ved at trykke på den midterste TrackPoint-klikknap igen. Hvis du ikke trykker på den midterste TrackPoint-klikknap igen for at lukke forstørrelsesglasset, forsvinder det automatisk efter 15 sekunder. Når forstørrelsesglasset er åbent, kan du beholde indholdet af forstørrelsesglasset i fokus, mens du flytter markøren og aktiverer et andet programvindue.

 

Du kan hurtigt ændre forstørrelsesglassets egenskaber ved at klikke med venstre eller højre TrackPoint-klikknap, mens du trykker på den midterste TrackPoint-klikknap og holder den nede. Herefter kan du justere forstørrelsesgraden samt størrelsen af forstørrelsesglasset. Du kan også vælge punktet Kopiér forstørrelsesglas til udklipsholder på denne menu. Denne funktion kopierer indholdet af forstørrelsesglasset til udklipsholderen, og du kan herefter indsætte det andre steder. 1 x Zoom sammen med den tilpassede glasstørrelse er især nyttigt, hvis du skal kopiere en lille del af et programvindue. Læs afsnittet Justér indstillingerne for den midterste TrackPoint-klikknap nedenfor for at få oplysninger om, hvordan du ændrer størrelse på det tilpassede forstørrelsesglas.

 

 

 

Hurtig skift eller deaktivering af den midterste TrackPoint-klikknaps funktion


 

Du kan hurtigt skifte mellem funktionerne for den midterste TrackPoint-klikknap eller deaktivere dens funktion via menuen TrackPoint eller UltraNav i meddelelsesområdet.

 

  1. Du åbner menuen ved at klikke én gang med venstre museknap på ikonen TrackPoint eller UltraNav i meddelelsesområdet.

     

  2. Brug TrackPoint-egenskaber til at aktivere den funktion for den midterste klikknap, som du vil bruge, ved at vælge Bladring eller Forstørrelsesglas. Du deaktiverer funktionen Bladring og Forstørrelsesglas for den midterste klikknap ved at vælge Ingen.

 

Bemærk: Hvis du vælger Bladring i TrackPoint-egenskaber på menuen i meddelelsesområdet, skal du vælge den type bladring, du foretrækker: Standard, Blød eller Vælg automatisk.

 

 

 

Justér indstillingerne for den midterste TrackPoint-klikknap


 

Du kan justere indstillingerne for den midterste TrackPoint-klikknap i panelet med TrackPoint- eller UltraNav-egenskaberne i Egenskaber for Mus (TrackPoint eller UltraNav afhænger af modellen).

 

  1. Du åbner TrackPoint- eller UltraNav-egenskaberne ved at åbne Egenskaber for Mus i Kontrolpanel og vælge fanen TrackPoint eller UltraNav (afhængigt af modellen). Du kan også åbne Egenskaber for Mus direkte ved at vælge TrackPoint-egenskaber på menuen i meddelelsesområdet på et TrackPoint-system eller vælge Udvidede indstillinger... på menuen i meddelelsesområdet på et UltraNav-system. Hvis du bruger en UltraNav-model, skal du stadigvæk klikke på knappen TrackPoint-egenskaber for at åbne TrackPoint-egenskaberne.

     

  2. Vælg Bladring eller Forstørrelsesglas findes i TrackPoint-egenskaberne. Angiv, hvordan du vil bruge den midterste TrackPoint-klikknap ved at vælge Bladring, Forstørrelsesglas eller Ingen.

     

  3. Klik på knappen Indstillinger... for at justere indstillingerne for Bladring eller Forstørrelsesglas.

     

  4. Vælg den bladringstype, du vil bruge med bladringsfunktionen, i skærmbilledet Indstillinger for Midterknap.

     

  5. Vælg forstørrelsesgraden og glasstørrelsen for forstørrelsesglasset. Hvis du vælger Tilpasset som glasstørrelse, skal du angive bredden og højden (i pixel) for forstørrelsesglasset.

     

  6. Klik på OK for at lukke vinduet med indstillinger til midterknappen.

     

  7. Klik på Anvend i vinduet med TrackPoint-egenskaberne for at gemme ændringerne.

 

 

 

Tilbage til toppen